Image7.jpg
Medlems siden
Medlems nyt
Kalender nyheder
Tor Jan 18 @19:00 - 10:00
Klubaften 19.00-22.00
Søn Jan 21 @07:30 - 12:00
Klubtur
Ons Jan 24 @19:00 - 10:00
Billeder,Film & fluebinding
Statistik
Indholdsvisningshits : 231668
Nyt fra forum

Mere...


Home Alle Turbeskrivelser Private turer Multer på Djursland

Multer på Djursland

Allan_Multe_2.jpgSøndag d. 16 september gik turen til Djursland. Det var en tur, som vi længe havde set frem til - vi trængte til at se noget andet end den iltfattige og mudrede Limfjord, og den efterhånden alge-fyldte Mariager Fjord. Steen - som tidligere på året har gæste-fisket Bornholm - og undertegnede, skulle mødes med et par fiskekammerater fra det midt-jydske. Vi sku' mødes ved Sangstrup Klint. Der kom en svag vind fra syd-øst, og solen så ud til at ville vise sig fra sin go'e side. Mens vi sad og nød udsigten ud over klinten, startede vi dagen med en kop kaffe, lidt morgenmad og lille skarp. Thomas fra syd-holdet var første mand i vandet. Snart fulgte vi andre trop, og det nye sted blev udforsket nøje. Timerne gik, og efterhånden stod solen højt på himlen - vinden havde lagt sig lidt, og vandet lå næsten spejlblankt. Ingen af os havde hverken set, eller haft kontakt med fisk. - Det begyndte at se lidt sort ud, og thermo-kanden blev oftere og oftere besøgt.
 
Mens vi sad i vandkanten, og kiggede dybt i vores kaffekrus, stødte et par lokale dykkere til. De spurgte interesseret til vores fangst-statistik - og den inde-holdt jo som bekendt hverken Kg eller cm !!
De fortalte, med store armbe-vægelser, om et sted ved navn Fornæs - Kæmpe multe-stimer om eftermiddagen, og store havørreder sidst på dagen og først på aftenen.
Da de var hoppet i baljen, så vi lidt på hinanden ...... Aaarrhhh, de historier var sgu' lidt for go'e !! Men på den anden side, så ku' vi lige så godt prøve et nyt sted.
 
Steen_og_bunden.jpgSangstrup Klint fik dog en sidste chance ......... Mens vi stod og svingede spöet, kom de to dykkere tættere og tættere på.
Det blev åbenbart for meget for den ellers altid rolige Steen.
I det til dags dato største blærerøvs-fald, gik Steen til bunds. Og med et par hidsige armbevægelser forsøgte han tilsyneladende at skræmme de to fredsforstyrrere.
Upåvirket goblede dykkerne bare videre, så vi besluttede, at nu var det tid til et nyt sted. Steen fik tørt tøj på, og vi kørte ned mod Fornæs.
Det sidste stykke ud til den anbefalede plads, foregik til fods. Pludselig stoppede Kenneth op ! Han pegede ud over vandet - "Der sker noget der ude" - Vi stod alle og kiggede. Én efter én fik vi os pejlet ind på hva' han mente - Det var lige som om at hav-overfladen "sitrede" eller "kogte". Der var ingen tvivl .... Det var en multe-stime - og den var stor. Og det var ganske rigtigt lige ud for det sted som de to dykkere havde beskrevet.
Jeg har ofte hørt levende beskrivelser om multer. Men det her havde jeg aldrig forestillet mig.
Der var multer overalt - så til højre, så til venstre, så lige ud ...
Den store streamer sku' hurtigst muligt skiftes ud med en multe-flue ......... multe-flue ?????
Hva' ville de ha' ??? Jeg fandt den mindste flue jeg havde i æsken.
hvis jeg havde klistret sandpapir på mine håndflader, ku' jeg ha' slebet en bordplade ned på 2 minutter. Synet af de kolossalt mange fisk, havde nærmest forvandlet kroppen til en rystepudser. Vi stod nu alle fem, og kastede intenst til de mange fisk.
Kenneth var forberedt - han havde anskaffet sig en flaske "Tutti-Frutti"-ekstrakt. Det stank som en hel vingummi-fabrik, men skulle efter sigende være utrolig effektivt. Vi dyppede på skift vores fluer i flasken, men lige lidt hjalp det.Steen_3_7.jpg
I halvanden time stod vi og bombarderede multerne med alle mulige fluer ...... store og små, med og uden Tutti-Frutti, kradse farver og naturlige farver. Vi trak hurtigt ind og langsomt ind - men uden resultat !!!
Pludselig råbte Steen - og der var ingen tvivl - en multe havde langt om længe taget fluen, og en vild fejt var begyndt.
Da Steen havde fightet et par minutter, blev det endelig også min tur.
Nu stod vi begge og jublede om kap - men kun et øjeblik. Jeg tabte fisken - og ærgrelsen var enorm !!!!! Halvanden time - omgivet af fisk til op over begge ører - og så kikser det alligevel ! 
 
Imens jeg stod og udvidede mit ordforråd, samt overvejede at bytte mit grej til et spil Ludo, var Steen ved at ha' vundet kampen.
En multe på 3.7 Kg. blev landet. Steen havde fisket en lille grøn flue langsomt hen over bunden, og den var dyppet i Tutti-Frutti.
Jeg havde også fisket min flue langsomt hen over bunden. Dog var det en "ren" flue, som ikke var dyppet i ekstrakten.Steen_Multe_flue.jpg
Mens Steen satte sig ned, for at nyde og fordøje oplevelsen, indtog vi andre vores pladser igen. Kenneth, Michael og Thomas havde endnu ikke haft kontakt med multerne, så kamp-gejsten var stor - og stimerne trak stadig rundt derude ...... Efter endnu en halv times fiskeri, fik jeg et hug igen - denne gang røg fisken af med det samme. 
Sikkert nok en fejl-krogning ......
Tankerne var blandede - Hvilken oplevelse - det man havde hørt om multe-stimer var rigtigt. Og der stod man midt idet. Steen havde fået fisk på land .....
Men ku' det virkelig være rigtigt ?
Så mange fisk inden for rækkevidde - de havde 5 fluer at vælge imellem - og så alligevel "kun" én fisk på land.
Men så sker det pludselig - en multe må ha' taget fejl, og har nu snuppet min flue !!!
Denne gang sidder den der ...... Og det blev en fejt, som jeg aldrig glemmer.Allan_Multe_1_6.jpg
Efter flere lange og hurtige udløb er fisken træt. Den landes, og vægten viser 1.6 Kg.
At så "lille" en fisk kan være så stærk, er mig stadig en gåde ....
Desværre måtte turen slutte, uden at Kenneth, Michael og Thomas fik fisk.
Men alt i alt en utrolig spændende dag med mange oplevelser.
Multen er og bli'r en speciel fisk for fluefiskere - Hva' ska' der til, for virkelig at "narre" den grå skygge ???
 

Knæk
Og
Bræk

Allan K.