image40.jpg
Medlems siden
Medlems nyt
Kalender nyheder
Ingen hændelser
Statistik
Indholdsvisningshits : 272164
Nyt fra forum

Mere...


Home Alle Turbeskrivelser Udlandsturer Mörrum - Maj 94.

Mörrum - Maj 94.

Mörrum - Maj 94. 
 
Sidst i januar dumpede et længe ventet brev i postkassen. Med rystende hænder og hjertebanken blev brevet nærmest flået op, skimmet igennem, og afløst af et lettelsens suk og glædesudbrud. Det var lykkedes, vi havde fået kort til Mörrum i år, hele banden. Herefter var det blot at vente, men føj, hvor er ventetiden dog lang og træls. Tiden blev dog passende fordrevet med vel nok det bedste havørredfiskeri vi har haft på kysten i mange år, praktiske ting omkring den kommende tur, fluebinding, hyggen og snakken. Telefonen til Mörrums Sportsfiskekontor og Valborg Custavsson blev  brugt  flittigt,  men  meldingerne  var  i  begyndelsen afskrækkende. 90 m3 vandføring gik hun med, og det fik tankerne hen på ”deep water express", blykerner og andre tunge sager, men foråret kom heldigvis også til Mörrum til sidst, og dagene op til afgang lod meldingerne deroppefra 40 m3 vandføring og 12 grader varmt vand. Der blev dagligt taget 4 - 6 laks i størrelsen 10-­15 kg'.!.


Spørgsmålet omkring hurtigt synkende liner blev aflivet i sidste time med en telefonsamtale til Erik Erlandson, der fortalte, at en almindelig synkeline var fuldt ud tilstrækkelig, samt at hvis vandtemperaturen steg yderligere et par grader, så var flydeline­fiskeriet en oplagt mulighed. Han havde ikke mulighed for at guide os denne gang, da han var primus motor i et stort trolling-træf samme weekend, men bad mig hilse og ønskede alle ”skitt fiske". 
 morrum94_gruppe.jpg
Endelig blev det torsdag morgen, og nede ved færgen stod 11 top trimmede, glade og forventningsfulde fluefiskere. Nr. 12, som var Svend fra Helsingør, ville støde til os andre i Mörrum. De 11 var, Claus, Fisker, Otto, Jesper, John, Conrad, Martin, Ivan, Erik, Miguel og Carsten. 
Vel ombord på færgen var det bare at tinde restauranten, hvor vi denne gang havde reserveret bord, og da færgen lidt efter stak næsen udenfor havneindløbet og gik nordover, var alle mand godt i gang med det store morgenbord, alt imens snakken gik om de kommende dages forventninger og spændende fiskeri. Humøret var i top, denne gang skulle det nok lykkedes.Godt middag er vi i Mörrum, og kører straks til Laksens Hus for at hente kort og få de sidste meldinger. 41 m3, 13 grader   perfekt !! I samme øjeblik bliver der indvejet en laks på godt 14 kg, sølvblank. Er du svedt mand, hvor er den stor. Den ligner mere et dyr end en fisk. pulsen stiger yderligere nogle slag, og vi bestemmer os for at finde Karins Hus. Anvisningerne, vi har fået af Valborg holder stik, og snart bliver gearet læsset ind i huset. Der er åbenbart sket en fejl i reserveringen, og først torsdag aften er vi samlede i Karins hus, dette lille, men fine træhus i rødt og hvidt, og med den skønneste udsigt ud over pool 7 og 8, i hvert fald oppe fra loftsrummet, hvor bl.a. jeg selv er indkvarteret. Længe sidder jeg i vinduet og kikker op på nakken af pool 7, i håbet om  at se en blanklaks, men intet sker.
Resten af torsdagen går med at rigge til, slappe af, tage en tur op og ned af elven, snakke med andre fiskere, og lade op til i morgen fredag.
 
 Vi har video med denne gang, og i løbet af eftermiddagen lykkedes det Martin at filme to laks, hvoraf den ene er på 22 kg. Fangeren til den store laks går forståeligt nok rundt i sin egen verden, og reagerer slet ikke på de spørgsmål, hans kammerater stiller ham. Dette er laksefiskeri når det er bedst, og vi ser ud til at have ramt den helt rigtige periode.  

morrum94_hygge.jpg  
Fredag.
Vi vågner op til høj, klar himmel og fuglesang så det smælder efter. Sikken en pragtfuld morgen. Snart er alle oppe, dog ikke Ivan, Conrad og Jesper, der iflg. eget udsagn ligger og putter sig hos hinanden. Hvor kært !! De kommer dog snart på andre tanker, og efter morgenmad fiskes der intenst hele formiddagen. Langt de fleste fisker de nederste pools, men nogle få prøver også det nordlige stræk. Selv prøver jeg pool 8, 9, 10 og 11 sammen med bl.a. Otto og Erik. De er svært fiskede, men uhyre spændende stykker at svinge fluestangen over, men vi oplever ikke noget træk i fluen. Ved middagstid får vi hilst på 4 friske fyre fra Danmark, som skal bo i den tredje lejlighed i Karins hus. De er her for at lade op til premieren i Norge, men fortæller senere, at de hvert år fisker deres chance en weekend i Mörrum, dog uden resultat indtil nu.

Fredag eftermiddag fortsætter vi, dog stadig uden resultat. Der er dog blevet landet flere laks, og både jeg selv og Erik har flugt hver sin fight med laks begge i 10 kg's klassen. Efter aftensmad prøver flere af os det nordlige stræk, dels fordi fiskepresset er betydeligt mindre heroppe, og dels fordi flere lokale folk har opfordret os hertil,  uforstående  overfor  hvorfor  alle  fisker  nedstrøms Kungsfossen. Kl. 1100 er det lukketid, og allerede før vi når ud af bilen derhjemme, når rygtet os. Den ene af danskerne har fanget en laks. Ud al bilen op på verandaen og der ligger hun så.   
 morrum94_dansker.jpg
Nystegen, faste sølvblanke flanker, stor, utrolig stor, dyb og bred med mørkegrøn ryg. 102 cm og 13,2 kg. Det er hans første laks på flue, taget i pool 17, og det er en kisteglad mand, der bliver slået på skulderen og givet næve, alt imens han igen og igen må berette om fighten med denne skønhed, dette muskuløse, torpedoformede dyr, som det er lykkedes ham at besejre, guderne må vide hvordan. 
Lørdag.
Igen slår vi op til en høj, klar og varm dag. Vandet er faldet lidt, temperaturen er stadig stort set den samme, og der er laks på gang. Kan man forlange det bedre? Gode kammerater, godt humor, flot vejr, en pragtfuld elv, fyldt med blanke skønheder. Jeg skal ikke klage!!
Vi fisker og vi fisker og vi fisker, men intet hænder. Kastene begynder så småt at fungere, fluen begynder at fiske ordentligt, vi begynder selv at tro mere og mere på det. Selv ta'r jeg turen helt oppe fra Rosendala og ned til Karins Hus, men uden resultat. Lørdag aften smutter jeg selv og Conrad op til ”Flaket", nærmere bestemt  pool 30, for at prøve lykken. Vi har dårligt fået samlet stængerne, før Martin kommer susende ned af skovvejen og slutter sig til selskabet. ”Der er alt for mange fiskere dernede" siger Martin, "det gider jeg ikke". En svensker er i gang på strækket, og vi lader ham få god tid, før Conrad, som den første, begynder med korte dobbelt-spey øverst oppe. Med ham halvvejs nede begynder jeg selv, og lidt efter mig tar Nielsen fat. Jeg er kun en tredjedel nede på stykket, da Martin udbryder det kendte ”JA!!!”, og hjulet begynder at synge. En laks har taget hans flue. ”Hurtigt - væk for satan", råber Martin tydeligt ophidset, imens jeg nærmest svømmer for at bringe mig selv fri af line og laks. Vel oppe på land har Martin nu plads til at fighte sin laks, og Martin fortæller her selv om sin oplevelse:Martin fortæller her selv om sin oplevelse:
Efter ganske få kast, stadigvæk på kort line kommer hugget. Fisken vender straks og går med voldsom kraft nedstrøms. Så går der panik i mig, da jeg aldrig før har mærket noget lignende, der tager så hårdt. Jeg får jaget Carsten på land, så jeg selv kan følge efter.
 
 Conrad får mig beroliget, da han siger, at det bare er en lille grilse. og efter et par gode udløb er det nu pludselig mig, der har kontrollen over fisken. Jeg kan nu nyde fighten med min klasse 8 enhåndsstang, og efter et lille kvarter kan Conrad håndlange laksen. ”Grilse”, siger jeg, ”Det er jo en pæn grilse". En 7 kg's sølvblank laks ligger foran mig i græsset. Jeg har fanget laks, og er selvfølgelig pavestolt, da det er min første. 
Efter endt fotografering og videooptagning er det hjem til gutteme i en fart, og det er en sand nydelse at sidde i bilen når den med hornet i bund svinger op foran "Karins Hus,; samtidig med at folk vælter ud af døren. Senere bliver laksen behørigt fejret med nybagte vafler, hjemmerunket af ingen ringere end Mr. Bcndtsen. Han har gået derhjemme og hygget sig i fred og ro med et par gode flasker, og er selv rimelig sprød i sværen. Det bliver bedre og bedre efterhånden som aftenen skrider frem, og sluttelig folder han sig helt ud med sit one-man show, og underholder rester af gænget på det fornemste.
Søndag
Mens Jesper sover længe, træt af gårsdagens optræden, er alle andre oppe og klar til sidste dag. Motivationen er nu igen i top, godt hjulpet på vej af Martins laks. Det bliver en dramaets dag, det vil især Conrad godt skrive under på, hvorfor han hermed får ordet: 
 morrum94_martin.jpg
Søndag morgen. Der er kommet skyer og det har regnet lidt. Opstemt af Martins fine laks fra i går er det naturligvis "Flaket", der trækker. Efter et par timers fiskeri vil jeg prøve at sætte en ny flue på forfanget, fiske poolen igennem, og hvis intet sker, så proceduren om igen, o.s.v. Ved 11 tiden kommer en 'Thunder & Lightning ' i størrelse 6 på forfanget, fisker poolen igennem (næsten), da et hårdt træk i linen svipper min lange tohåndstang helt ned over vandet, og min koncentration op på mærkerne. Vel vidende om at der går temmelige store laks i elven, presser jeg den ikke ret meget. Jeg kommer dog kun lige op på bredden da den pludselig går nedover i rasende fart. Jeg løber efter den, og lige så pludselig vender den 180 grader, og går opad igen i en fart, som tager pippet fuldstændig fra mig.
Efter at have forceret hele pool 30 i et rush, står den omsider stille. Jeg har for mig, at laksen står på indersiden af en stor sten, på den modsatte bred. Adrenalinet koger i mig, og jeg tænker kun på at få laksen væk fra stenen, da den i næste udløb vil raspe min flue line. Jeg lægger enormt pres på laksen, men kan ikke rokke den (Jeg mener nu bestemt, at linen må sidde fastklemt imellem et par sten.) Til sidst bliver det simpelthen for meget for laksen, og den går bare videre op ad elven. Presset bliver for stort og linen bliver slap. Jeg smider grejet i græsset og vælter mig om på ryggen, med hatten ned over øjnene og tænker, -hvad har du dog gjort, sådan en s... nybegynder!. Linen er ikke slidt over, men krogen er knækket lige bag modhagen. Gutterne er flinke, og prøver at opmuntre mig, og da chokket har fortaget sig, føler jeg mig utrolig heldig over at have fået en stor ”Mörrum's Laks" til at tage min flue, som i øvrigt har hængt i min bil til minde om en laks, som trods mine mange år som lystfisker, fik mig til at miste kontrollen over mig selv i det afgørende øjeblik. Ingen tvivl om at Mørrum's laks skal prøves igen. Over middag bliver der pakket, vi siger pænt på gensyn til Karins hus, og har lige tid til en afstikker til pool 1. Og knageme om vi ikke får fornøjelsen af at følge en god lang fight, hvor udgangen bliver den, vi alle håbede på for Conrad i pool 30. En glad og forpustet fisker kan lægge en korn fed 14 kg's laks til hvile på vægten i indvejningen.
Ja, vi skal jo hjem, og da bilerne kører mod Ystad, har de fleste af os en fornemmelse i maven, meget lig den, da kæresten slog op første gang.

Mörrum, du er en pragtfuld elv, gid vi kunne tage dig med os til Bornholm!!

Martin, Conrad, Carsten og resten af slænget.