Image13.jpg
Medlems siden
Medlems nyt
Kalender nyheder
Ingen hændelser
Statistik
Indholdsvisningshits : 268732
Nyt fra forum

Mere...


Home Alle Turbeskrivelser Private turer Panama City Redfish, Januar 2010

Panama City Redfish, Januar 2010

redfight.jpgEfter en alt for kort juleferie på Bornholm, er jeg nu tilbage i Florida. Nu giver det jo nok ikke meget medlidenhed at sige at her er meget koldt for tiden!




Sidste weekend sneg temperaturen næppe over 8 grader og med 10 sek-meter må tilstanden nærmest kaldes dansk! I løbet af ugen har vi haft nattefrost næsten hver nat! Ikke desto mindre brugte jeg weekenden i mit lokale fiskevand West Bay med min tro følgesvend Kayakken.

West Bay er en meget lavvandet bugt, hvor en stor del af arealerne kun er tilgængelig i Kayak. Selv ikke speciel designede flat boats kan nå ind i de inderste vande, som ved lavvande er blottede mudderbanker. Ved ekstreme lav vande som i øjeblekket, får man en enestående chance for at læse vandet. Sigtbarheden i vandet er sjældent over en halv meter, så det kan være svært at danne sig et overblik over dybderne. Søkortene er kun brugbare omkring sø-vejene, da ingen har interesse i mudderbankerne.smallRed.JPG

Vinteren er min favorit-tid i West Bay! Om sommeren er der myriared af fisk, men de er langt imellem de eftertragtede og super stærke Redfish. Om vinteren er de flest bait fisk fortrukket og Redfiskene bliver mere forudsigelige. De bruger det meste af tiden i de dybe render og kommer så op på flatsene når solen har givet vandet en grad ekstra eller to. Her huserer de, ofter så fuldt angageret, at halerne blottes og en tilstand af "bukkefeber" optræder hos en fluefisker i en kayak! Overrasker man dem, så fortrækker de hastigt til deres sikre standpladser, og da flatsene kun holder 10+20 cm vand afsløres ikke bare deres foderpladser men også deres stand pladser

Den sidste måned har vi haft lavvande fra morgenstunden og jeg har stæbt  på at sidde klar i kayakken omkring middagstid. På det tidsdpunkt har vandet væltet ind i bugten,  og mudderbankerne har nydt solen et par timer og netop fået en grad eller to ekstra. Jeg stræber efter at bruge ca. halvdelen af en tur på nye vande og halvdelen på de steder jeg har set fisk før. Det første sted på ruten, har givet mange fisk sidste år og bl.a. en fisk der gav mig klubmesterskabet i vores lokale klub. Selvsagt et af mine favorit steder!
Redfishjan2010JPG.jpg

For at kommer over til området skal man først krydse et meget lavvandet flat. Nok den primære årsag til at jeg altid har området for meg selv. Jeg har forsøgt at wade i området for at få lidt bedre udsyn pga. højden, men mudderet kan suge ethvert fodtøj af ens fødder. Det er ikke besværet værd! Er man stille og opmærksom, kan man komme meget tæt på fisken før den reagerer. Kunsten er så at bakke ud til at man kan kaste uden at skræmme dem.


 

Redfish er en rimelig taknemmelig fisk. Skræmmer man dem ikke tar de næsten alt der præsenteres foran næsen på dem. Det skal tages temmeligt bogstavligt. En meter ved siden af og fisken ignorerer eller ser det simpelthen ikke. Ser den byttet vil den til gengæld jagte det til den bitre ende. Det er ikke ualmindeligt at have et fejlhug, og dernæst se fisken febrilsk zig zagge afsted for at finde det undslupne bytte.

toad.JPGFluerne der bruges skal vægtbelastes. Selv om der kun fiskes på max en halv meters vand, er det vigtigt at fluen når mudderet hurtigst muligt. Min favorit er en toad flue insperetret af en klassisk Tarpon flue. Kroppen er bred og flad og giver silluetten af en krabbe. Gerne med lidt flash. Krabber har faktisk noget flourocerende farvestof på benene, men om ikke andet så må det hjælpe i det mudrede vand. En anden effektiv flue er en Spoon fly. Nok det nærmeste man kan komme på en blink og stadig kalde det en flue. Men som en af mine kammerater siger det:
Den bedste flue til Redfish er den der lander 20 cm foran snuden!

Første weekend i 2010 var som allerede berettet kold og blæsende. Ikke destomindre var det en fantastisk weekend med masser af tilbud og 5 redfish i kayakken, heraf 2 over de 60 cm.  3 krogede fisk undslab i fighten. I morgen starter en ny weekend og gæt hvem der sidder i kayakken!  (iført fleece og vanter)!

Torben

spoonfly.jpg